Nogle gange begynder materialer at tale. De ophører med blot at være ting – en vaniljestang, et stykke oud, et tobakblad, en tråd safran, et champaca-kronblad – og bliver til klimaer, rum, tilstande af væren. Når man virkelig lytter, hvisker de historier, skaber spændinger, indgår i stille samtaler. Det er i denne vibrerende stilhed, at Headspace begynder.

Levende materialer er ikke blot en hyldest til rå ingredienser. De er levende portrætter, hvor hvert centralt element – blomstrende, træagtigt, harpiksrigt eller frugtagtigt – sættes i bevægelse af et andet. Et hovedmateriale og dets modvægt. En form, dens brud og dens forskydning.

Dette er ikke dufte, der fortæller historier. De fremkalder stemninger, resonanser, indre landskaber. De beskriver ikke – de bebor.